Neste brev fra 1834, dvs at tippoldemor Bethsy (Elisabeth Marie) og Constance var født, hhv 1832 og 1833

Brev til Elisabeth Marie Fabricius født Schiwe (1771-1835), sendt henne året før hun dør. Fra hennes sønn, og svigerdatteren har lagt til en side på slutten.

Jeg tror problemstillingen er relatert til at Jacob skal forflyttes (han er Artillerikaptein) og vet ikke hvor. Og han planlegger for sin kone Elise og to barn å flytte hjem til Porsgrunn mens han reiser i forveien og ordner før hun kommer etter. Han tror han blir forlagt til Trondheim, men håper det blir Kristiania – og det ble det i første omgang. Den omtalte Ambor er Elises søster som er enslig.

Det gjøres en del prisberegninger og de er i speciedaler og skilling (S). Wikipedia om speciedaler: http://no.wikipedia.org/wiki/Speciedaler

I Bibbis opptegnelser om sin barndom så skriver hun at moren Elise som enke i 1840 får 180 speciedaler i årlig enkepensjon. De beregninger om kost og logi som gjøres i dette brevet sier litt om hvor mye/lite dette beløpet er.

Det omtales en kaptein Fabricius gjerne vil bytte plass med og navnet er vanskelig å tyde. Jeg har Googlet litt og tror det kan være tale om Kaptein Rehbinder: https://lokalhistoriewiki.no/index.php/Gustav_Christian_Rehbinder

BREVET:

Til

Fru Admiralinde E.M. Fabricius

Osebakken pr. Porsgrund

Stokke, den 5. april 1834

Kjære Moder! Vi have riktigt modtaget Deres skrivelse af 29de f.M. og takke hjertelig for alt det Bryderie De for vor Skyld have havt i den omhandlede Sag. Men Knuden er lidt lei, kjære Moder, og det gjór mig ondt, da jeg så gjerne vilde have Elise hos de snille Bruuns, hvor alt forresten syntes at kunde arrangeres saa vel. Jeg veed ikke om der nu kan gjóres noget videre ved Sagen, da det er meget tvivvlsomt om Bruuns ville nedsææte Prisen saa meget som jeg ónsker, og skulde de ikke kunne gjóre det uden at sættes i Bekymring for at komme tilkort, så vilde det også være ubehageligt for dem og deres logerende.

Imidlertid bór jeg dog forklare mig noget nærmere om Aarsagen hvorfor jeg synes at Betalingen er for hói. Jeg havde forestaaet at leie for Elise for det Første til Nytaar men rimeligst er det at hun ikke havde kommet til at reise til Trondhjem, fórend til næste Sommer, altsaa vilde hun have blivet et Aar hos Bruuns og for den til gjór jeg min Beregning.

Der skulde da været betalt for hendes Værelse med Underholdning o.s.v. for hver av de 5 Sommermaaneder 20, er for Sommeren 100,- og for hver av de Vintermåneder, fra October til April, 24, er for Vinteren 168,-. Altså i det hele for et Aar 268,- og desforuden skulde Ambor særskilt betale sit Værelse og Underholdning med 80 aarlig.

Denne pris, som Bruuns havde foreslaaet Ambor, vidste jeg Beskjed om fórend jeg skrev om Elise, og det er derfor naturlig at jeg har lagt den til Grund for det Overslag som jeg i mine Tanker gjorde over det som jeg vilde komme til at erlægge. Jeg tnænkte nemlig som saa: Elise leier kun et Værelse ligesom Ambor, hun behóver for sin Person ikke mere Kost og ikke mere Vask en Ambor, altsaa kan hun for sin Person ikke komme til at betale mere enn 80,-. Ligesom Søsteren.

Det er vel sandt at Elise behøver Meubler og Sengeklæder og at Ambor gav disse ting selv; men saa havde A. derimot betinget sig Lys og Veed til sit Sengekammer samt complet Opvartning, hvorimod E. selv holder sig med Lys, likeledes heróger sin Opvartning ved sin egen Pige, og Veden for hende er ikke beregnet, da jeg siden særskilt anfórer den, altsaa tænkte jeg at disse faa Ting kunde veie op mod de andre to. Da Inger ligger på Elises Værelse saa er der ikke noget at betale for Logis for hende, det er kun Kosten om at gjóre og lidt Vask og det tænkte jeg kunde erstattes med 40,- for et Aar.

Her i Bygden giver man kun 8 S daglig i Erstatning for Kosten til Tjeenstefolk, hvilket bliver mellom 24 og 25 om Aaret; men det er for lidt, især naar der skal være nogen Fordel ved at give Kosten, som der her bór være.

For de to Smaae tænkte jg ligeledes at Kosten kunde erstattes med 40,- om Aared, Vask og Opvartning med 25,- Brænde til begge værelser tænkte jeg kunde godt gjóres med 15 aarlig da jeg mener at 1 Fv. Birkeved i Porsgrund faaes for 1,-. Alt dette til sammen gjór 200, og det vilde ogsaa under alle omstændigheder være det hóieste som jeg kunde taale at betale.

Skulde jeg have antaget Bruuns Propos, saa vilde Elises Ophold et Aar i Porsgrund iberegnet Reisen derhen og tilbake til Christiania, Lón til Inger, Klæder til Kone og de Smaae, Drikkepenge til Tjenestefolkene o.s.v. komme til at lóbe op i 400,- og da var jeg som en Halv, saasom jeg behøver mange Penge til Trondhjemsreisen, Enkekassen, egen Underholdning m.v. Men hvad skulde vi nu fange an? Jeg vilde gjerne Elise skulde til Porsgrund men hvor hen der.

Vi have også andre Projecter – Vi kunde leie os inn i Christiania indtil det lakker noget længere henad Sommeren og da allesamen begive os til Trondhjem. – Saa sparede jeg Op og Nedresien; men saa maae vi blive der. – Det som endnu vilde være bedre var om jeg kunde faae en af mine Kammerater at bytte med mig og modtage min Plads i Trondhjem. – Jeg har skrevet til Katpein (?) Hetbinder/Kehbinder som egentlig er ansat i Fredrikstad, men altid opholder sig i Stokholm. Det skulde være meget godt for mig om han vilde indlade sig derpaa, og ham vilde det kun gjóre liden Forskjel, da han kun mellemstunder besøkger det Sted hvor han er ansat.

Hvis vi skulde tænke paa at bi et andet Sted i Porsgrund saa vide vi nu(?) intet bedre end John Sannes som jeg da skulde omtale lidt, skjónt jeg er bange Mutter har faaet nok af mig og mine leie Commissioner. Jeg overlade til Moder om De tror der kan afhandles noget videre med Bruuns og da det maaske vilde være ubehageligt for Moder at indlade sig i mundtlig Samtale om alle de detaillerede Afslag som jeg har anført, saa har jeg intet imod det om De lader Bruuns læse de to første Sider af dette Brev. Mere end 280 d for et Aar kan ikke betales af Ambor og Elise til sammen, og naar det fordeles paa maanedene saa bliver det vel 22d for en Sommermaaned og 24 1/3 d for en Vintermaaned. Maaskee Sannes kunde være villige til for den Priis at modtage Ambor og Elise? Conditionerne maatte foróvrig blive de samme som hos Bruuns. Men en bestemt Contract kan jeg rigtignok for Øyeblikket ikke indgaae med Nogen, forinden jeg faaer Ketvinders Svar. – Dog var det godt at hóre sig om lidt iforveien.

Nu har jeg da præket en heel Deel om denne Sag og taget Pladsen bort fra Elise som skulde fortelle lidt om Stokker og den vitkgie Dag iovermorgen. Det fine Bród som er bagt i den Anledning er sandelig blevet godt. Vi havde det til Middags Efter Maden til Desert. Mange hilsener til Bethsy, Sidsel og Marie fra Deres Hengivne lydige Søn J. Fabricius.

<Tillegg fra fruen:>

Inderlig kjære Moder!

Det lader nesten som om min (?) saalænge omtalte Porsgrunds Tour tilsidst aldeles ikke bliver noget af, og besynderligt er det at det ikke engang kan blive bestemt hvor vi til Sommeren skulle opholde os henne, hvad mig angaaer da fólger jeg med Glæde med Fabricius til Trondjem, og naturligvis er denne Tanke mig meget kjærere end at være hos Bruuns dersom jeg kunde troe at mit Ophold der paa nogen Maade skulde blive dem trykkende, jeg kan ikke nægte at det Hele for mig ser lidt broget ud, og at jeg inderlig længes efter en endelig Afgjórelse af Sagen; men det kan maaskee altsammen endnu jævnes paa bedste Maade.

Nu har vi da endelig faaet dóbt vor lille Constance, den elskede Fader har vel skrevet Dem til om vort lille tarvelige Bordsæt, De kan vel tænke at det var en stor Glæde for oss at see den kjære Fader herude; det var rigtignok en stor Skuffelse for os at Fader ikke vilde blive hos os om Natten, hvilket vi havde gjort sikker Regning paa, men nu maa vi dog takke Gud for at det ikke skede siden Veiret den næste Dag blev saa daarligt. Benedicte Aall som var Pigefadder, blev hos os til i Forgaars; vi have saaledes havt en hyggelig Paaskefest, det vil sige her hjemme, thi Fóret var saa slet at vi ingsensteds kunde reise. Den Fest Fabricius skriver om vi skulle have på Sóndag, bestaaer i at Fæpigen Petronelle skal have Bryllup, i hvilken Anledning vi have bedet Husmandsfolkene spise Middage her. Selskapet bliver i al mulig Simpelhed; men vi spare dog dermed Petronelle for de udgifter hun ellers i den Anledning maatte faaet. Ambor vil ogsaa skrive nogle linier, elskede Moder!

Mange Hilsener til Betsy, Thante Sidsel og Marie fra din lydige Datter

E. Fabricius

Brev skrevet 1831 til Vice-Admiral Fabricius fra hans sønn

Mottaker: Vice-Admiral Jens Schow Fabricius (1758-1841), dvs Eidsvollsmannen som bor på Osebakken i Porsgrunn. Kalles «Admiralgården» i dag.

Avsender: Sønnen Jacob Schiwe Fabricius (1800-1840) som bor på en «chefsgård» i Stokke med sin kone Elisabeth Jørgine Birgitte født Aall (1810-1873) også benevnt: Elise Georgine Birgithe.

De fikk min tippoldemor Elisabeth Marie, i 23.3.1832.

Dette brevet er skrevet 21. juli 1831, omtrent en måned etter at min tipptippoldemor var en måned på vei med min tippoldemor, deres førstefødte.

(?)’ene er ikke mine, men fra brevskriveren mens (xx)’en er mine der jeg ikke vet hva som står.

BREVET:

Kjære Forældre!

I Mandags havde vi den Glæde at modtage Deres Brev af 12 dennes hvorfor kjærteligst takkes. – Det var meget godt at Fader følede sig rask nok til at foretage en Kjøretour til Faret (?); men Udstigningen af Vognen der var lei og vi lenges efter at høre at den ikke siden har forvoldt nogen Smerte i det daarlige Been (?).

Nu har da Moder for en tid mistet sin snille Bethsy, som er en betydelig  afgang i den daglige Omgivelse og hvis Fravær vel desuden giver lidt mere huslige Sysler baade for Moder og Tante Sidsel, thi lille Kise(?) kan jo endmere ikke gjøre andet end tórre Stóvet af Stolene og faar lóbe og vimse lidt omkring, Admiralen, hvilket da egentlig er det hun har meest Lyst til.

– Altsaa er unge Chr. Bruun og Jft. Plesner nu offentlig forlovede. – Det var de jo ikke den gang jeg var hjemme? Megen Tak for Efterretningen fra Thomasens, som bedes venligst hilset fra os her naar De tilskriver dem. – Gid liden Bethsy nu maatte være ganske rask igjen efter Vaccinationen og sine Tænder.

–Karenus har fortalt os at Theemaskinen skal være kommet il Christiania, men at den der ligger i Quarantaine og at vi maae bie nogen Tid endnu inden vi kan faae den.

– Vi her have ikke været i Byen siden engang vi vare paa Comedien og kommer der vel heller ikke saasnart, thi Hesten kan vi ikke tage bort fra Gaarden i denne Tid, desuden finde vi os vel tilfredse hvor vi ere, især jeg som er over al Beskrivelse lyksalig og fornøiet ved det kjære landlige Liv med min lille fortræffelige Kone.

Besóg have vi imellem havt som De veed af vore Breve til Dem eller til Rolighed. Jeg vil derfor ikke gaae længere tilbage i Tiden end til igaar otte Dage. – Da kom om Eftem. Adv. Lasson med Ottilia og Hr. Carl Munch fra Christiania samt Lieutenant Segelcke med Frue fra Bærum. De to Sidste veed De af foregaaende Efterretninger er et Par meget tækkelige og hyggelige Folk, som baade Elise og jeg synes særdeles vel om. – Det var en mærkværdig Aften formedelst det sørgelige men vistnok prægtige Skuespil vore Fremmede og vi vare Vidne til. Et frygtelig Tordenveir trak lige over vore Hoveder. – Lyn fulgte paa Lyn og Skrald paa Skrald tættere end jeg nogensinde før har hørt det. En Lynstraale slog ned ganske tæt ved os, saaledes at Munch, der stod den nærmest, fuldt og fast troede den havde ramt et af vore Udhuse. – Flere Steder saae jeg Lynilden slaae ned i Skoven omkring os; omsider ramte den en Gaard som ligger paa en Høide ligeoverfor og omtrent 1000 Alen fra Stokker. – Inden 20 Minutter stod Hóeladet, der var truffet, og de tilgrændsende Udhuse i lys Lue og i kort Tid var alt opbrændt.

Redning var ikke at tænke paa for disse Bygninger, alt hvad man kunde gjóre var at afholde Ilden fra Vaaningshusene. – En Tiggerkone, som med sit Barn havde faaet Lov at ligge i Laden den Nat, brændte op. – Eieren er forknyt over det betydelige Tab han har lidt, men han er ung og stræbsom og vil med Tiden komme sig. – Lasson var gandske indtaget i det deilige Syn af de brændende Huse som vistnok ogsaa var vakkert naar man kune abstrahere (?) fra de sórgelige Forestillinger som vare forbundne dermed. – Elise havde jeg megen Ære af, hun var den Kjækkeste af Fruentimmerne som hørte til Huset, Ottilia Lasson holdt sig ogsaa taalelig godt, men Frue Seglecke var meget forsagt. Inger havde puttet sig hen i en Krog eller under en Dyne, thi vi kunde slet ikke finde hende saalenge Uveiret varede.

I Lørdags kom den kjære Broder Karenus herved tillige med Doctor Bonnevie – Den Sidste reisede igjen om aftenen men Renus Blev til Lørdag Aften og om Søndag Form. kom desuden Holst med Frue og Svigerinde saa vi tilbragte de to Dage i en meget behagelig Selskapelighed. – Jeg er glad for at Elise synes saa godt om min kjære…. Holst, ogsaa hans Kone finder hun godlidende.

– Med Hóhósten begynte vi i forrige Uge og har imellem havt travelt men er oftere blevet afbrudt ved det urolige Veir. I Türsdags Middags var et Fandens Huus da vi bemærkede at Veiret blæsede op og vi derfor skulde skunde os at bjærge det Hóe vi havde ude. Folk var her ikke mange at faae af i en Fart og altsaa maatte selv Gaardens Besetning afsted iberegnet Jfr Erboe og den lille Frue, som ogsaa fandt sig gandske taalmodig i at arbeide endskjónt hun fik lidt Hóifróe på Halsen, hvilket længe generede det lille Menneske. Vi have kun i det Hele faaet ind 27 Læs, regnet … til 1 ½ Skd, hvorimod der vist ligger ude 20 Læs, som jeg er bange faaer Skade, hvis Veiret skulde blive længe uroligt. – Naar Fader var i Nærheden saa kunde jeg xxhedst faae at vide den rette Tid til at slaae thi Fader veed altid saa godt Beskjed om Vieret.

Med Hensyn til Brevets Adresse er det heldst at der fremtidig blev anfórt undenpaa at det «afleveres i Sólient. Fabr. Bopæl i Runies Gaard i Kirkegaden, thi da faaer jeg det snarest. – Sidst maatte jeg længe vente uagtet Renus kom her Lórdag, Holst Sóndag og Brevet alt var i Christiania Fredag. – Dette brev tænker jeg ikke kommer hurtigere til Dem thi for at spare Postpengene sender vi det med en Leilighet /: Gud veed hvilken men en som en Pige der tjener i C… hos Anne Katrine venter paa.

De Penge som Fader var saa snild at laane mig glemte Renus at sende i Lóerdags, men nu husker han det nok iovermorgen. Jeg har alting som er godt for uden Penge som jeg aldrig faar, men jeg kjóber ofte i Byen og lader altid Holst og Karenus betale. – Et Par Maaneders Gage har jeg nok faaet of dem siden jeg kom hjem, hvilket er Tegn til at jeg har god Credit – Nu vil jeg overlade Elise Pennen og slutter med de kjærligste Hilsener til Dem min elskede Forældre og den snille Tante Sidsel – … saasnart De seer Jørgen Aall eller Ambrotina beder jeg mig bragt i venligst  Erindring.

Deres lydige Són J. Fabricius